Home Vinger før tid

Vinger før tid

Dette er den meget barske, men også bevægende beretning, om at miste.

Malene Hasselblad mistede sin mor på den mest brutale vis, da hun blev offer for en drabsmand.

Sagen om ”seriemorderen fra Østerbro” rystede Danmark og slog benene væk under Malene

Mere Om Bogen

I denne barske og bevægende beretning fortæller Malene Hasselblad uforskønnet om mødet med ondskaben, den afgrundsdybe sorg og et grotesk svigt af systemet i forbindelse med drabet på hendes mor i den sag, der er kendt som Seriemordene på Østerbro.

Malene inddrager læseren i den grufulde drabssag fra den første mistanke til domsfældelsen. Det er en personlig, vedrørende og modig beretning om at miste, men ikke miste sig selv. Om at bevare modet og finde styrke trods de mest umenneskelige udfordringer. Og om ene kvinde at sætte sig op mod systemet i håb om refleksion og forandring med den klare mission at forhindre, at noget lignende sker i fremtiden. En søgen i at finde en mening med meningsløsheden. Retfærdighed i uretfærdigheden.

Med hudløs ærlighed og autenticitet beskriver Malene hvad sorgen kan bryde ned, og hvor meget vi som menneske er i stand til at bygge op igen, med sorgen som transformerende kraft. Hendes viljestyrke inspirerer til at finde andre veje og viser os, at viljen til at skabe, skaber viljen til at kunne.  Hun skildrer det sårbare og ensomme møde med omgivelserne, som er præget af berøringsangst og minder os om det evigt relevante spørgsmål: Får vi det ud af livet, som vi ønsker?

Essentiel læsning, som rører og berører, og som henvender sig til alle, der har mistet, eller som kender nogen der har mistet. Dernæst er det en hårrejsende true crime-historie, der i sine chokerende detaljer vil ryste enhver læser.

En bog fra os til dig. 

God fornøjelse!

FORUDBESTIL bogen i dag

Theme developed by TouchSize - Premium WordPress Themes and Websites